Efterretningstjenesten søger hemmelige agenter - med ret til at dræbe for Danmark
Er du en af de få, der kan bestride dette job? Forsvarets Efterretningstjeneste søger nu hemmelige agenter, der bl.a. kan operere i udlandet, og som er parate til at gå hele vejen for at sikre Danmarks interesser.
I stillingsopslaget bliver stillingensbetegnelsen kaldet "Indhenter", men der er ingen tvivl. Læs her jobbet, der er slået op på Stepstone:
Indhenter i FE. Er du en af de få, der kan blive Indhenter i FE?
Jobbet:
Du skal indsamle hemmelige informationer. I den forbindelse forventes du bl.a. at finde, rekruttere og føre personer, der har adgang til hemmelig information om forhold, der truer Danmark og danske interesser.
Du er indforstået med:
At rejse og opholde dig i udlandet i længere perioder, til tider under primitive og konfliktbetonede forhold og til tider med kort varsel. At tage ansvaret for andre menneskers liv i farlige situationer
Ikke at fortælle familie, venner og hvem du ellers måtte være i kontakt med om karakteren og indholdet af dit arbejde.
Du søger kun jobbet hvis du:
Er åbensindet, tolerant og tålmodig
Har rejst en del, måske endda opholdt dig i udlandet i længere perioder under primitive og/eller konfliktfyldte forhold
Har bred generel baggrundsviden og kan tale med om det meste
Har særdeles veludviklede sociale færdigheder
Dine kvalifikationer er: God dømmekraft. Rationel og analytisk stærk med gode formidlingsevner. God generel baggrundsviden og dyb interesse for internationale- og sikkerhedspolitiske forhold. Fysisk og psykisk robusthed. Taler, forstår, skriver og læser engelsk på højt niveau
Du skal: Kunne sikkerhedsgodkendes. Være parat til at gennemgå en omfattende række praktiske, teoretiske og psykologiske tests under ansættelsesprocessen
Løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen omfatter pligt til udsendelser til udlandet.
Se opslaget her hos Stepstone.
Ansøgning: Ansøgningsskema, der skal benyttes, findes her på www.fe-ddis.dk sammen med yderligere information om FE og stillingen. Ansøgning skal være os i hænde på senest kl. 12. den 13. marts 2015. Send hertil: Forsvarets Efterretningstjeneste, Kastellet 30, 2100 København Ø, att. Personalesektionen
Hjælp os med efterlysninger her - det kan gælde liv eller død.