Fortsæt til indhold

Svindlede for 17.000 kroner

Krimi
Af Erland Rasmussen

Nærbutikken på Storegade 26 i Lunderskov blev udsat for svindel, da tre personer besøgte kiosken lørdag 8. februar klokken 17.55.
De tre spillede Oddset på 17 kuponer til et beløb på 17.000 kroner.
På en eller anden måde lykkedes det de tre personer at få kuponerne udleveret og forlade kiosken uden at betale for dem, oplyser vagthavende hos Sydøstjyllands Politi, der ikke kan sige nærmere om, hvordan det kunne ske.
Efterfølgende blev seks kuponer indløst i Bilka.

Hjælp med at sprede efterlysninger på facebook: Bliv ven med DEL EFTERLYSNINGEN her

Der er intet signalement af spillerne, men politiet skal efterfølgende i gang med at se optagelser fra kioskens overvågningsoptagelser.