Fortsæt til indhold

Kvinde bragede gennem rundkørsel og ind i helleanlæg

Krimi
Rune Weitling

En 44-årig kvinde havde onsdag drukket væsentligt mere end det tilladte for at køre bil. Og der er altså en grund til, at det bare er en dårlig cocktail med alkohol og bilkørsel.
Kvinden kom kørende på Vestkystvej, men da hun nåede rundkørslen ved Storebæltsvej valgte kvinden at køre lige igennem i stedet for at tage den gængse vej rundt.
Det resulterede i at kvinden bragede lige ind i et helleanlæg. Heldigvis skete der dog kun materiel skade ved uheldet, men kvinden er naturligvis sigtet for spirituskørsel.