Stor materiel skade ved frontalsammenstød
En ung mand kørte over i modsat kørebane og ramte frontalt ind i vindelig bilist på Randersvej
Af Martin Schultz
Der skete stor materiel skade, men ingen personskade, da to biler mandag eftermiddag kl. 15.59 stødte sammen på Randersvej ved Auning.
Ifølge politiets oplysninger kørte den 18-årige mandlige bilist i retning fra Randers mod Grenaa, da han af uforklarlige årsager kørte over i den modsatte vejbane på Randersvej.
Her kørte han frontalt ind i en 50-årig kvindelig bilist, som kørte ind i den modsatte retning.