Fortsæt til indhold

Bilist presset af vejen under overhaling

Ung bilist måtte på sygehuset efter tur i grøften på Ebeltoftvej i Tirstrup

Krimi
Af Martin Schultz

En overhaling af en langsomt kørende lastbil på Ebeltoft i Tirstrup fik mandag morgen uheldige konsekvenser for en ung kvindelig bilist.
Den 21-årige kivnde kørte mandag morgen kl. 08.56 på Ebeltoftvej i sydlig retning og ville her overhale en lastbil.
Men lastbilen trak under overhalingen mod venstre ud over vejens midte og pressede den kvindelige bilist ud i grøften.
”Bilisten har forklaret, at hun på grund af sne og glat føre mistede herredømmet over bilen,” fortæller politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.
Bilen kørte i grøften, ramte et træ og fik skader på bilens front.

Lastbilen standsede ikke efter uheldet

Den 21-årige bilist blev bragt til undersøgelse på Randers Sygehus, mens en medpassager slap uskadt fra uheldet.
Lastbilen forsatte sin kørsel uden at standse op efter uheldet, og politiet vil derfor gerne tale med chaufføren fra lastbilen.
”Det eneste vi ved er, at der stod enten Birn eller Brin på lastbilen,” fortæller Marianne Morgen.