Playboy og verdenskendt rapper er vilde med Louises musikspillende numse
Tilbage i sommeren 2014 deltog Louise Kjølsen aka Twerk Queen Louise i et usædvanligt musikalsk eksperiment. Louise har, som Danmarks twerk-dronning, en evne til at bevæge og kontrollere sine baller ud over det sædvanlige, og netop disse evner udnyttede det danske lyddesign-firma AIAIAI og produceren Branko (J-Wow) i det sjove projekt.
Elektroder, som blev sat på Louises baller, omdannede hendes bevægelser til lyd - og på den måde blev der produceret et nyt beat. Se videoen her: KLIK
Lil Wayne og Playboy
Louises bagdel er efterhånden godt kendt i Danmark, men det nye numse-track har pludselig fået interesse fra det store udland.
Den verdenskendte amerikanske rapper, Lil Wayne, som har 56,5 millioner følgere på Facebook, slog således et opslag op onsdag med teksten: "Here´s a new way to make music". (se nederst i artikel)
"Jeg tror, det her projekt er blevet så stort på nettet, fordi det er en innovativ idé at udforske, hvad den twerkende numse kan, udover blot at twerke. I stedet for at danse til musikken er det nu numsen, der laver musikken. Og så er det jo for vildt, at en rapper som Lil Wayne deler videoen men teksten "this is the new way to make music". Det er jo et kæmpe cadeau," siger Louise Kjølsen til Lokalavisen.dk.
Se også videoen: Louise er Danmarks frækkeste danselærer
Også selveste Playboy har lagt mærke til Louises numse. I en artikel skriver de:
"Twerk Queen Louise begejstrer vores øjne og vores ører med hendes verdensfjerne numse-trommeri i denne video fra hovedtelefonfirmaet AIAIAI".
Et nyt instrument er opfundet.