Fortsæt til indhold

Kraftige mænd røvede Netto

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Jacob Nielsen

Søndag aften omkring klokken halv otte trængte to hætteklædte mænd ind i en Netto-butik i Asnæscenteret, hvor de truede personalet med kniv til at udlevere et ukendt pengebeløb fra kasserne.
Politiet var efterfølgende massivt til stede i byen med indsatsleder, hunde og et efterforskningshold fra lokalpolitiet, og der gik ikke lang tid, før man foretog anholdelse af en 18-årig mand fra Nykøbing Sj., som mistænkes for at være den ene gerningsmand. Han blev anholdt på sin bopæl.
Hjælp med at sprede efterlysninger på facebook: Bliv ven med DEL EFTERLYSNINGEN her

Politiet opfordrer vidner til røveriet, eller personer som har oplevet mistænkelige forhold i nærheden af gerningsstedet umiddelbart før eller efter røveriet, til at ringe 114. Den anden gerningsmand er nemlig stadigvæk på fri fod.
Se video fra gerningsstedet øverst på denne artikel.

Se flere videoer på localeyes.dk.

Signalementet af begge gerningsmænd lyder:
A: mand, dansk af udseende, 18-20 år, kraftig kropsbygning, hvid hudfarve, skeløjet, går på tåspidserne, iført sort trøje af mærket Bullrot.
B: mand, dansk af udseende, 18-20 år, kraftig af kropsbygning, hvid hudfarve, talte dansk, iført mørkt tøj, var bevæbnet med kniv.
Hvem den anholdte er, i forhold til de to signalementer, melder politirapporten ikke noget om.