Fortsæt til indhold

Politi-folk omringede tyve, men én slap væk

Det lykkedes for Østjyllands Politi at fange to ud af tre indbrudstyve

Krimi
Christina S. Johansen

Østjyllands Politi modtog onsdag klokken 12.51 en anmeldelse om, at et indbrud var i gang på en adresse på Trillegårdsvej i Aarhus V. En patrulje kørte hurtigt til området, og politifolkene “omringede” stedet.
Da en politimand gik til hoveddøren, løb tre gerningsmænd ud ad en terrassedør.
Den ene blev hurtigt løbet op og anholdt. De to andre blev spottet på Herredsvej, hvor de løb ind mod Fjældevænget. Her blev den ene efterfølgende fundet i en opgang, hvor han gemte sig under trappen. Den sidste indbrudstyv er fortsat på fri fod.
De anholdte havde genstande på sig, som kunne sætte dem i forbindelse dels med det aktuelle indbrud, dels yderligere et indbrud på Trillegårdsvej og dels et indbrud på Park Allé, oplyser Østjyllands Politi.
De anholdte er to mænd på 21 og 26 år fra Vejle og Aarhus.