Del efterlysningen
En sølvgrå Mercedes Benz var blandt udbyttet, da en ukendt gerningsmand natten til fredag den 6. februar omkring klokken 04 brød ind i en ejendom i Lille Ladager ved Lille Skensved. Nu efterlyser Midt- og Vestsjællands Politi bilen, som er en model C 220 CDI med indregistreringsnummer AM 50487.
Hjælp med at sprede efterlysninger på facebook: Bliv ven med DEL EFTERLYSNINGEN her
Gerningsmanden brød ind gennem et sydvendt kontorvindue på 60x60 centimeter. Vedkommende har gennemrodet skuffer, jakker og andet i stueplan, inden han forlod stedet via en bryggersdør. Med sig fra besøget fik han, udover bilen som er stjålet med rette nøgle, kontanter, en ParkOne parkeringssensor, en Iphone 4 og en LED-lommelygte.
Politiet hører gerne fra folk, der har set eller bemærket denne sølvgrå Mercedes i løbet af weekenden. Ring 114.
pm