Fortsæt til indhold

19-årig bilist kørte frontalt ind i mur

Krimi
Grethe Bo Madsen

En 19-årig mand fra Løgstør var mandag 2. februar årsag til et færdselsuheld på Hjelmslevvej i Skanderborg.
Kort før klokken 11.00 kører han i sydgående retning, da han på grund af det glatte føre mister herredømmet over sin varebil og glider over i den modsatte vejbane.
Her kolliderer han med en personbil, der bliver ført af en 71-årig mand fra Aarhus. Den 19-årige rammer personbilen på venstre side og fortsætter derefter frontalt ind i en ladebygning, oplyser politikommissær Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
Muren og de to biler blev beskadiget, men begge mænd slap fra uheldet uden skrammer.