Fodboldspiller faldt død om på banen
En 57-årig mand fra Birkerød døde tirsdag aften på fodboldbanen ved Birkerød Idrætscenter
Af Peter Mailand
Et drama udspillede sig tirsdag aften på fodboldbanen ved Birkerød Idrætscenter, hvor en 57-årig mand fra Birkerød pludselig faldt om med hjertestop og døde på stedet.
Trods gentagne forsøg lykkedes det ikke redningsfolkene at genoplive manden, da ambulancen nåede frem.
Den tragiske hændelse skete kort før klokken 22 på fodboldbanerne på Bistrupvej i Birkerød, oplyser Nordsjællands Politi.