Fortsæt til indhold

To personer forsøgt tilbageholdt

Lokalpolitiet beretter om mærkelig hændelse i en butik i Adelgade i Skanderborg

Krimi
Erland Rasmussen

To personer opførte sig mistænkeligt hos Butik Pia Graf i Skanderborg.
Hændelsen skete lørdag 31. januar klokken 12.50, da personalet overraskede en mand, der gik rundt i baglokalet.
Personalet var i tvivl om, hvad manden foretog sig, og de forsøgte derfor at tilbageholde ham.
Forsøget på at holde på manden fik imidlertid en kvinde, der fulgte med manden, til at skrige inde i forretningslokalet. Det fik kunder til at forsøge at tilbageholde kvinden.
Det lykkedes imidlertid både mand og kvinde at flygte fra butikken i retning mod Banegården, hvor de i øvrigt også blev forfulgt af en cyklist.
Lokalpolitiet i Skanderborg beskriver manden som cirka 30 år og kvinden som 22-23 år. Begge af østeuropæisk udseende. Der blev ikke stjålet noget i forbindelse med episoden.