Fortsæt til indhold

Indbrudstyve varetægtsfængslet

To mænd fra Skævinge fængslet efter indbrud i Hillerød

Krimi
Jens Berg Thomsen

En 42-årig mand og en 41-årig mand, begge fra Skævinge, er blevet varetægtsfængslet i to uger. De to blev sammen med en 20-årig mand fra Hillerød anholdt lørdag aften efter et indbrud mod en malerforretning på Industrivænget.
På døgnrapporten fra Nordsjællands Politi står der, at alarmen gik klokken 23.35 i butikken. Politiet sendte en patrulje, og politiet kunne derfor anholde de to mænd, der stadig var i gang med indbruddet. Den 20-årige mand fra Hillerød blev også anholdt, men han blev hurtigt løsladt igen.
"Det viste sig, at han var på stedet tilfældigt," siger specialkonsulent Christian Have fra Nordsjællands Politi.
De to mænd er varetægtsfængslet frem til den 6. marts.
55.932416, 12.277666