Stjal kontanter fra 90-årig dame
Af Grethe Bo Madsen
Stor ærgelse og 400 kroner. Det var, hvad det i weekenden kom til at koste en 90-årig dame, at døren til hendes lejlighed på Lokalcenter Tjørnehaven i Galten ikke var låst.
Det lykkedes nemlig en uvelkommen gæst at snige sig ind i lejligheden og stjæle hendes pung, mens hun selv var ude.
Tyveriet skete i perioden fra fredag aften klokken 21.00 tiil lørdag morgen klokken 12.00, oplyser politikommissær Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
Pungen blev senere fundet, men da var den tømt for sit indhold.