Bil og campingvogn udsat for hærværk
Både en bil-ejer og campingvogn-ejer i Gl. Rye fik sig en ubehagelig overraskelse
Arkiv
To gange blev der i weekenden begået hærværk på Skovstedsvej i Gl. Rye på to forskellige adresser. Først blev der i tidsrummet fra fredag 13. februar klokken 21.00 til lørdag 14. februar klokken 9.00 skrevet “Fuck” på en bils kølerhjelm med hvidt spray.
På en anden adresse blev der på campingvogn i tidsrummet fra lørdag 14. februar klokken 8.00 til klokken 16.30 skrevet “Fuck you” ligeledes med hvidt spray.
Det oplyser politikommissær Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg.