38 år med hash og sprut

“Før så jeg fuglene skide - nu hører jeg dem fløjte.”
Sådan siger 51-årige Brian Colberg fra Frederikssund om sit liv før og efter, han stoppede med sit misbrug. Sidste år omkring første april sagde han endeligt nej tak til et liv med hash og sprut.
”Jeg gider ikke mere. Jeg vil ikke være afhængig. I dag tager jeg heller ikke piller, hvis jeg har ondt i hovedet eller ryggen. Jeg vil ikke være afhængig. Nu vil jeg have styr på resten af mit liv og min alderdom. Jeg fortryder mit misbrug. Da jeg valgte hashen, fravalgte jeg familie og venner,” fortæller Brian Colberg.
Og ja det er mange år, hvor misbruget har præget hans liv.
“Jeg røg hash første gang, da jeg blev 13 år. Det var som protest. Mine forældre var lige blevet skilt. Jeg var sur på skolen, og min farmor døde. Når jeg var hos hende kunne jeg være i fred, så min verden væltede, da hun døde. Min far drak, så der var meget uro derhjemme, og hans hænder sad lidt løse. Det var næsten sådan, at når han kom hjem, kunne man høre på hans gang, om man skulle passe på eller ikke,” fortæller Brian Colberg.
Han lukkede sig inde, og fra da han var 16 eller 17 år, røg han hash og drak regelmæssigt. Forbruget blev større, og han kom også ud i kriminalitet. Men i en alder af 26 år i 1989 mødte han sin tidligere kone. Det var kærlighed med det samme. Der gik seks uger, og så var de gift. Året efter fik de en søn. Det fik ham til at skrue kraftigt ned for misbruget.

Dobbeltliv

Brian Colberg får en rigtig almindelige familie. Han er glad, og han bliver ansat som rejsemontør. Når han er på arbejde, er han væk fra familien flere dage i træk, og det er her, misbruget begynder igen for alvor på hotellet om aften, når han har fri.
”Jeg lever et dobbeltliv gennem længere tid. Min kone opdager det efter et stykke tid, men vælger at acceptere det og holde den pæne facade,” fortæller Brian Colberg og fortsætter:
”Det var livet og sjælen, der gjorde ondt. Det var derfor, jeg begyndte igen med mit misbrug. Jeg “opdagede”, at jeg havde lavet en masse lort i mit liv for eksempel, at jeg havde været i fængsel. Jeg havde sat mig selv i en bås, jeg ikke kunne komme ud af igen, når jeg fik et normalt liv med kone og barn. Jeg blev ved med at tænke på det, jeg havde lavet tidligere, og at jeg havde ødelagt andres liv.”
Frem til 2004 accelererer misbruget, og her bliver han separeret fra konen. Forbruget af rusmidler er højt. Nogle dage kan han nå at ryge fem til seks gram hash. Han kan sidde derhjemme og drikke 17 elefantøl og halvanden flaske vodka og så køre på arbejdet, hvor ingen kan mærke det på ham.
“Selvfølgelig var der nogen, der opdagede, at jeg lugtede af øl, men der var ikke en finger at sætte på mit arbejde. At jeg ikke har arbejde i dag skyldes, at jeg har fem diskusprolapser i ryggen,” siger Brian Colberg.

Får styr på sig selv

Endnu en gang får han styr på sig selv.
“Sønnen kommer en dag og spurgte, om jeg altid skulle være fuld og skæv. Det fik sat tankerne i gang, og jeg stoppede helt,” siger Brian Colberg, som flyttede sammen med konen efter 10 måneders separation.
Fra 2004 til 2009 går det godt. Han har styr på det, men i 2009 går det galt.
“Der var et eller andet i mig, der fik mig overbevist om, at jeg havde ret til en rus. Så jeg begynder at ryge hash, når de andre drak. Drikke det vidste jeg, at jeg ikke ville. Jeg ville ikke ende som min far.”
Hash forbruget bliver værre og værre, og i september 2013 er det helt slut med ægteskabet. Da alt er opgjort efter skilsmissen, er der 60.000 kroner til Brian Colberg. De penge bliver røget op i løbet af tre måneder, hvor han taber sig 25 kilo. Men i rusen bliver han dog enig med sig selv om, at nu skal det være endeligt slut. Han begynder på en række samtaler på Frederikssund Misbrugsambulatorium, og det giver ham styrken til at sige stop i april sidste år. Han finder ud af, hvorfor misbruget styrer hans liv.
“Jeg kunne ikke tåle at komme op ad den sociale rangstige. For eksempel, da vi havde købt hus, gik det godt i starten. Jeg brugte to år på at sætte det i stand, men da det var færdigt, lagde jeg mig i hængekøjen og drak. Det var som om, at når mine drømme blev opfyldt, ja så var det lige meget bagefter,” fortæller Brian Colberg.
Det har han fået styr på i dag, og derfor har han stadig drømme.
“Jeg har fået bearbejdet skeletterne, og nu tager jeg ud og fortæller om mit misbrug på skoler. Min drøm er at få et arbejde de sidste 15 år, jeg er på arbejdsmarkedet og gerne en ny kvinde i mit liv og få et så normalt liv som muligt, og ja så også gerne børnebørn på et tidspunkt,” slutter Brian Colberg med et skævt smil på læben.