Fortsæt til indhold

Stormflod på museet

Hør om fremtidens vejr og stormflodssikring i Roskilde Fjord på Frederikssund Museum

Krimi
Arkiv

Klimaet og vejret forandrer sig i disse år, og det får og har haft konsekvenser for borgerne i Frederikssund Kommune for eksempel under ”Bodil” i december 2013.
Katrine Tipsmark Poulsen er designingeniør, og hun kommer og holder foredrag på Frederikssund Museum. I sit foredrag fortæller hun blandt andet om, hvilke konsekvenser stormfloden havde for de ramte borgere. Foredraget tager udgangspunkt i hendes speciale, som har dannet grundlag for udviklingen af en række løsningsmodeller, som danske kommuner kan gøre brug af for at hjælpe deres borgere i tilfælde af oversvømmelser. Fremtidens klimaforandringer vil nemlig medføre en ændring i de vejrmønstre, vi er vant til i Danmark. Vi vil få varmere og vådere vejr med mere nedbør, stigende havvandstand og ændret grundvandsspejl og dermed større risiko for oversvømmelser.
Foredraget bliver afholdt torsdag den 26. februar klokken 19.00 på Frederikssund Museum. Der er gratis entre.