Par anholdt på rutebilstationen for computertyveri og hæleri
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra mandag 2. marts til tirsdag 3. marts
En kvinde og en mand blev i går - 2. marts - klokken 13.35 observeret i en forretning i Aarhus, hvor man mistænkte dem for tyveri. Det oplyser Østjyllands Politi.
Politiet blev alarmeret, og personalet fra forretningen fulgte efter de to, da de gik fra stedet. En politipatrulje kunne kort efter, klokken 13.41, anholde de to personer på rutebilstationen. Parret bar på en taske, hvori der fundet en projektor og en computer. Computeren var kort tid forinden stjålet fra et uaflåst lokale i Centralværkstedet på Værkmestergade. De blev sigtet og erkendte tyveri af computeren og hæleri med hensyn til projektoren. De er efterfølgende løsladt.
Døgnet i øvrigt:
Indbrud i privat beboelse
Christian X S Vej 8270 Højbjerg
Sket:02/03/2015 13:00 Til 02/03/2015 18:00
Dør sparket ind. Alt gennemrodet. stjålet PH loftslamper: 2 stk kobberlamper "jubilæumslamper" 4/3, 2 stk. pendel 2/1 i stål og med hvidt glas, samt bord lampe model 3/2 i stål og med hvidt glas. Herudover 3 stk Ipad, herunder 1 stk. arbejdsipad mrk. Egmontgården.
Indbrud i privat beboelse
Holmstruphøjvej 8210 Århus V
Sket:02/03/2015 15:00 Til 02/03/2015 21:00
Dør opbrudt. Stjålet tre parfumer samt et gavekort.
Frakendelsestid - kørsel i (motorkøretøj/stor knallert)
Viborgvej 8210 Århus V
Sket:02/03/2015 21:50 Til 02/03/2015 21:50
En 23-årig mand førte personbil, uagtet han var frakendt førerretten.
Den 23-årige vil blive sigtet for kørsel i frakendelsestiden.