Fortsæt til indhold

Højttaler trykket ind på rød bænk

Krimi
Michael Wulff

De røde lydbænke, som blev sat op i Hammel for få uger siden, er fortsat uden strøm. Derfor kan man ikke høre historier - endnu.
"Men Elcon er på vej," lover kultur- og fritidskonsulent Peter Studstrup, Favrskov Kommune.
Til gengæld kan han nu se det første hærværk forøvet på den ene af de to bænke opstillet i Østergade. En højttaler er skubbet ind.
"Vi er opmærksomme på det. Men det er en nem og hurtig reparation," siger Studstrup til FavrskovPosten.
SE OGSÅ TV: Bænkene bygges lokalt i Hammel

Den anden bænk længere nede ad Østergade i Hammel er intakt. Det samme er to øvrige røde bænke placeret ved Hammelhus og Inside.