Fortsæt til indhold

Dækcentralen ramt af ny modgang

Krimi
Jesper Lundh

For seks uger siden blev Dækcentralen i Slangerup ramt af en forfærdelig tragedie, da ejeren blev stukket ihjel af en psykisk ustabil medarbejder. Medarbejderen tog efterfølgende sit eget liv.
Tre uger senere genåbnede den populære virksomhed på Raasigvangen i Slangerup - men i aftes ramte ny modgang, da indbrudstyve slog til.
"Hvor er det trist," skriver Dækcentralen på facebook.
Tyvene har stjålet dæk og fælge. Men værst er det, at de tog Dækcentralens bil, en sort VW Transporter med registreringsnummeret GE 91 662.
"Det betyder selvfølgelig meget. Vi har meget kørsel frem og tilbage," fortæller Martin, medarbejder på Dækcentralen.
Ingen af de kunder, der har deres dæk opbevaret hos Dækcentralen, behøver at bekymre sig. Ingen af de dæk er stjålet, oplyser Dækcentralen. Hvis du har set den sorte Transporter, kan du kontakte Dækcentralen på 4733 4711.

Opslag af Dækcentralen.