Fortsæt til indhold

Nu er én anholdt

Krimi
Jesper Lundh

Nordsjællands Politi har anholdt en af de personer, man formoder står bag skuddramaet i Værløse tirsdag den 3. marts. Her blev en 26-årig banderelateret mand forsøgt likvideret med syv skud: Et i hovedet, et i brystet og fem i maveregionen.
Den anholdte er sigtet for drabsforsøg og bliver ifølge eb.dk fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby i eftermiddag.
Den 26-årige tilstand er stadig kritisk efter attentatforsøget. Han har angiveligt forbindelse til bandemiljøet i Værebro.
Politiet efterlyste i går en sort Peugeot 108, som de tre gerningsmænd flygtede i.