Fortsæt til indhold

Guldåre fundet i dansk grusgrav

Krimi
Arkiv

Der er fundet guld i en grusgrav nær Rødekro i Sønderjylland, og der kan være meget mere i den danske undergrund. Istidsfloder har formentlig deponeret guld i grusgrave i hele Danmark, konkluderer geolog ifølge videnskab.dk.
Det er geolog og seniorforsker Christian Knudsen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er har fundet guld i en grusgrav nær Rødekro i Sønderjylland.
Guldet blev ifølge forskeren fragtet dertil af gletsjere under en af de seneste istider.
"Selvom der næppe er nogen, som bliver forgyldt af det her, synes jeg, at det er sjovt, at man rent faktisk kan finde naturligt aflejret guld i Danmark," siger Christian Knudsen.
Prisen på guld er i skrivende stund 1.150 amerikanske dollars for en troy ounce (31,1 gram). Det vil sige, at 1 milligram af det ædle metal vil indbringe guldgraveren 26 ør.
"Guldet er blandet op med grus og sten fra et meget stort område, og koncentrationen af guld er formentlig lille her, selvom vi faktisk ikke har målt koncentrationen endnu. Hvis forudsætningerne for at finde guld har været til stede i Rødekro, er der ikke noget til hindring for, at man også kan finde guld i grusgrave i resten af Danmark,« siger Christian Knudsen forhåbningsfuldt til videnskab.dk.
For at finde guldet udtog Christian Knudsen en prøve fra et sted i grusgraven ved Rødekro, hvor det var sandsynligt, at guldet var blevet koncentreret under håndteringen af gruset. Han har herefter sigtet gruset og efterfølgende placeret det fineste sand på et 'rystebord', hvor vand løber hen over nogle ribber, mens bordet rystes. På den måde bliver de letteste sandskorn taget med af vandet, mens det meget tungere guld bliver tilbage mellem ribberne.