Fortsæt til indhold

Brugte peberspray mod receptionist

Krimi
Natalie Stratigos

En receptionist på Comwell i Kolding sad klokken 02:47 natten til mandag på sin pind, da en alarm på hotellet gik.
Da receptionisten, en 36-årig mand fra Vamdrup, ville tjekke alarmen, så han en lyskegle på et kontor. To tyve følte sig formentlig opdaget, forklarer Poul Steffensen fra Lokalpolitiet i Kolding. I hvert fald løb de to mod udgangen. På vejen mødte de receptionisten, som de sprøjtede i ansigtet med en peberspray. Herefter forsvandt de fra stedet.
Meldingen lyder på, at røverne er løbet af sted med kaffekassen, men det vides ikke, hvor mange penge, der var i.
Der er intet signalement af de to gerningsmænd.