Indbrud hos solcenter i Skanderborg
Club Tan på Adelgade i Skanderborg har haft indbrud
Arkiv
Solcentret Club Tan, der ligger på Adelgade i Skanderborg, havde enten mandag aften eller natten til tirsdag besøg af en person, som ikke var der for at tage sol.
Da personalet tirsdag morgen mødte op, kunne de konstatere, at der havde været indbrud. Bagdøren var blevet opbrudt og fra en automat manglede der mellem 400 og 600 kroner.
Det oplyser politkommissær Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg, som samtidig også kan oplyse, at indrbuddet har fundet sted i tidsrummet fra mandag 23. februar klokken 22.45 til tirsdag 24. februar klokken 09.00.