Ti kommuner går sammen

Ti kommuner, heriblandt Albertslund, ser nu frem til, at oversvømmelser ved Harrestrup Å i fremtiden kan forebygges, fordi der nu ligger en aftale om fordeling af udgifter til fælles skybrudsløsninger omkring åen. En lille sten er der dog i skoen, idet Naturstyrelsens fortolkning af lovgivningen ifølge kommunerne gør det vanskeligt for spildevandsselskaberne at etablere de løsninger, der er bedst og billigst for borgerne.
Harrestrup Å kan efterhånden ikke rumme de mængder af regnvand, der løber til den ved skybrud. Det skyldes både klimaforandringerne med voldsommere skybrud, og at områderne, der udleder regnvand til åen, gennem årene er blevet mere og mere befæstet med asfalt, beton og fliser, der hindrer regnen i at sive ned i jorden.
De ti kommuner, der udleder vand til Harrestrup Å-systemet, og deres spildevandsselskaber, har i godt et år regnet på forskellige muligheder for at forebygge oversvømmelserne. De har også arbejdet på en aftale om, hvordan der kan etableres fælles anlæg, herunder hvordan økonomien skal fordeles. Denne aftale blev tiltrådt på et møde på Rødovre Rådhus fredag.
Rødovres borgmester, Erik Nielsen, siger om den nye aftale: ”
Vi har et fælles problem med oversvømmelser, som vi kun kan løse gennem en fælles og koordineret indsats. Det er et stort skridt i arbejdet med at skybrudssikre hovedstadsområdet, at vi nu er enige om fordelingen af udgifterne.”
Man er enige om, at udgifterne til anlæggene skal betales af forsynings-selskaberne, og har aftalt, at de skal fordeles efter, hvor store arealer, man hver især leder vand til åen fra.
Det næste bliver at lave den samlede plan for, hvilke løsninger, der skal etableres og i hvilken rækkefølge. Det bliver mange forskellige løsninger, for eksempel tilbageholdelse af vand på grønne arealer og udvidelse af flaskehalse i åen, så vandet kan komme hurtigere ud i Kalveboderne.
I samarbejdsprojektet er der skabt en stor fælles digital model, der kan regne på, hvordan vandet flyder på overfladen, i kloakkerne og i åerne.
Med denne model som fælles teknisk grundlag kan teknikerne nu udarbejde en samlet plan for, hvilke løsninger, der skal kombineres, for at skadevoldende oversvømmelser kan forebygges.
Den fælles ”Kapacitetsplan” forventes godkendt i foråret 2016, og så kan man tage fat i at projektere løsningerne. De vil formentligt blive etableret over en 15-20-årig periode.
Bestyrelsesformand i HOFOR, Leo Larsen, siger om det store projekt:
”Vi går efter at forebygge oversvømmelserne bedst og billigst muligt, og derfor er det en sten i skoen, at lovgivningen ikke er med os, hvad angår egnede finansieringsmuligheder.”
Stenen i skoen angår, kort fortalt, at selskaberne ikke må håndtere regnvand, når det først er kommet ned i en å, så er det kommunernes opgave.
Det er imidlertid spildevandsselskaberne, der har medarbejdere og kompetencer til at planlægge og gennemføre store vandtekniske projekter og dem, der kan opkræve penge til det på vandtaksterne.
Det kunne betyde, at spildevandsselskaberne var nødt til for eksempel at etablere store underjordiske betonkamre, der kan fange vandet, inden det løber i åen, i stedet for de billigere løsninger, der kan laves i tilknytning til åerne.
Det vil parterne dog gøre meget for at undgå, forsikrer Leo Larsen:
”Der er så stor velvillighed i samarbejdet, at vi nok skal finde fornuftige løsninger. Vi går ud fra, at man landspolitisk vil bakke os op ved at håndterede hindringer, der står i vejen for de gode bæredygtige løsninger. Derfor har vi også henvendt os til miljøministeren i sagen.”