82-årig anholdt efter bankrøveri
Torsdag formiddag blev der begået bankrøveri på Jægersborg Allé i Gentofte. Her kom en mand ind og truede personalet med en pistol til at udlevere et kontant beløb og løb efterfølgende fra stedet. Det oplyser politiet.
Ved hjælp fra gode vidneforklaringer blev det oplyst, at røveren var løbet hen til en bil, som blev ført af en anden mand og som kørte fra stedet. Det lykkedes senere patruljer at standse bilen på Hørsholm Kongevej i Holte, og her var det noget overraskende en herre, som er langt fra alderssegmentet af bankrøvere, som sad bag rattet.
Manden på 82 blev, sammen med en 23-årige mand fra Gentofte, anholdt i sagen og taget med på stationen til afhøring.
Senere blev den 82-årige dog løsladt igen, da det stod klart, at han ikke umiddelbart havde noget med røveriet at gøre.
Den 23-årige formodede røver bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby fredag med krav om varetægtsfængsling, oplyser Nordsjællands Politi.