Fortsæt til indhold

Hvem slog min far ned - advarsel stærke billeder

Krimi
Af: JN

Et voldeligt overfald fandt natten til lørdag sted i en baggård ved baren James Bond i Skolegade i Esbjerg. Nu står offerets chokerede datter, Lea Jørgensen, frem på Facebook i håb om, at vidner kan kaste lys over, hvem der angreb hendes far, som nu ligger slået til lirekassemand på hospitalet. Lea skriver:
Del, del, del, del, del og hjælp mig!!!!!! Jeg undskylder på forhånd de brutale billeder, men min far er i nat omkring klokken 02 blevet slået ned af en lyshåret gut på omkring 22-25 år uden bag James Bond i Esbjerg. Han har flænger i hele hovedet og er ved at blive lappet sammen lige nu. Ved ikke præcis, hvad der er sket, men jeg ved, at overfaldsmanden mente, min far ikke elskede sine døtre og derfor skete det (misforstået samtale). Er I søde at dele opslaget? Måske nogle har set noget eller kender denne mand? Hilsen hans chokerede datter.

Et signalement som efterfølgende er udsendt gennem Syd- og Sønderjyllands Politi beskriver voldsmanden som: 20-24 år, 175-180 centimeter høj, mørkblond hår med midterskilning og iført en sort eller mørkegrøn jakke.
"Vi har kigget vores overvågning igennem i nat uden at finde noget. Men hvis nogen ved noget, så må de meget gerne kontakte os på telefon 1-1-4," siger vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Jyske Vestkysten.

Som man kan se, er Leas far slemt tilredt efter nattens overfald i Skolegade, Esbjerg.