Fortsæt til indhold

Kradsede gerningsmand for at få hans dna under neglene

Krimi
Arkiv

En 14-årig pige, som blev forsøgt kvalt på en mark, var så snarrådig, at hun kradsede gerningsmanden på armene for at sikre hans dna-spor under neglene, hvis hun skulle dø. Hun havde set i en amerikansk tv-serie, at man kunne gøre det på denne måde.
Det kom frem under retssagen mod en 17-årig mand i Retten i Herning, der var tiltalt for dobbelt drabsforsøg. Den 17-årige blev dømt skyldig i drabsforsøg mod en 14-årig pige fra Sdr. Felding samt for grov vold mod den 56-årig motorcyklist, der forsøgte at komme den 14-årige pige til undsætning. Den 17-årig vurderes så farlig, at han blev dømt til anbringelse på ubestemt tid. Det skriver aoh.dk ifølge tvmidtvest.dk.
Det dødsensfarlige angreb på den 14-årige pige fandt sted på en mark i Sdr. Felding den 3. juni sidste sommer. Først forsøgte den 17-årige at kvæle den 14-årige pige, hvorefter han efterfølgende gik til angreb med en hobbykniv på motorcyklisten, som stoppede for at se, hvad der foregik.
Hjælp med efterlysninger her - det kan gælde liv eller død
"En stemme siger til mig, at jeg skal kvæle hende. Hun skal dø. Der er nogle, der overtager min krop, og jeg kan ikke kontrollere den," fortalte den 17-årige i retten.