Fortsæt til indhold

Hjælp politiet med at fange dette løsgående missil

Krimi
Arkiv

Politiet søger nu efter en veltrænet, muskuløs og næsten karseklippet mand, som onsdag den 11. marts omkring klokken 7.45 overfaldt en 23-årig kvinde på en sti bag boligblokkene på Bargumsvej i Tønder, skriver jv.dk.
Kvinden blev skubbet op i et trådhegn og truet til at trække en anmeldelse tilbage om vold, som hun på et tidligere tidspunkt havde indgivet mod en tredje person.
Den unge kvinde kender ikke det truende muskelbundt, men politiet har udsendt følgende signalement:
25-35 år gammel, dansk, cirka 185 cm høj, veltrænet og meget muskuløs. Han har brunt, meget kort, nærmest karseklippet hår. Han var iført en forvasket stram lys T-shirt , mørke jeans og sorte Nike-sko.
Hjælp med efterlysninger her - det kan gælde liv eller død.
Politiet behandler sagen som en overtrædelse af straffelovens paragraf 123, der handler om vidnetrusler og har en strafferamme på op til otte års fængsel.