Pengemaskine eller trafiksikkerhed?
Er det en pengemaskine, når en af politiets fotovogne blitzer 175 bilister på fem timer? Eller er det bare en tiltrængt kontrol af fartglade bilister?
Debatten om politiets fotovogne har raset siden politiet 1. februar sendte 100 nye fotovogne ud på vejene. Og den er næppe formindsket efter at Syd- og Sønderjyllands Politi i løbet af fem timer mandag blitzede 175 bilister på Spangsbjerg Mølleveje ved Esbjerg.
Den hurtigst bilist kørte ifølge jp.dk 86 km/timen, hvor man må køre 50 km/timen. Langt det fleste lå mellem 62 og 66 km/timen.
175 får tilsendt et vellignende foto med posten for at kørt mere end tilladt i Esbjerg her til aften #saenkfarten #politidk
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) 23. marts 2015 "Vi er godt trætte af at diskutere, om det kan betragtes som en pengemaskine. Vi er ligeglade med, om der kommer kroner i kassen, men hvis vi kan være med til at nedbringe hastigheden med fotovognene, så er vores mål nået. Og set i det lys er det afgørende, at der på den pågældende vejstrækning er sket 12 trafikulykker inden for de seneste to år, heraf to med kvæstede personer," forklarer siger lederen af færdselspolitiet i politikredsen, vicepolitiinspektør Knud Reinholdt til jp.dk.
Han understreger, at det er personen, der sidder 40 cm bag rattet, der afgør, om han vil blitzes.
Hvad mener du? Deltag i debatten på facebook.
Opslag af Lokalavisen.dk.