Syrien-kriger fra Allerød er fortsat fængslet
21-årig mand har fået forlænget sin varetægtsfængsling
Den 21-årige Syrien-kriger fra Allerød, der blev pågrebet i december og sigtet for at billige terror har fået forlænget sin varetægtsfængsling.
Manden blev anholdt midt i december, efter han havde lagt videomateriale på sin Facebook-profil, hvor en person fra Islamisk Stat opfordrer til drab på borgere i de lande, der deltager i koalitionen mod Islamisk Stat.
Her skrev den 21-årige fra Allerød: "En besked til alle muslimer i Vesten især Danmark".
Lige nu ligger sagen i Justitsministeriet, oplyser anklager ved Nordsjællands Politi Bente Schnack. Han forklarer, at de skal tiltræde en indstilling, som anklagemyndigheden er kommet med.
Den 21-årige mand fik forlænget sin varetægtsfængsling til 16. april.