Fortsæt til indhold

Så skadeligt er hash for de unge

Jævnlig brug af hash i ungdomsårene svækker indlæringsevnen og hukommelsen, ligesom det mindsker evnen til at fastholde og fuldføre et arbejde eller en uddannelse

Krimi
Jacob Nielsen

Det er konklusionen i en ny rapport, som i dag er blevet offentliggjort fra Vidensråd for Forebyggelse. Rapporten giver en sundhedsfaglig vurdering af de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, der er forbundet med hash og andre former for cannabis, og det viser, at de unge er særligt udsatte, hvilket muligvis skyldes, at hjernen endnu er under udvikling og derfor mere sårbar.
”Unge hashrygere risikerer, at deres kognitive evner, såsom hukommelse og indlæringsevne, nedsættes betydeligt. Vi ser samme påvirkning hos voksne hashrygere, men hvor de voksnes skader forsvinder eller genoprettes, når de stopper med at ryge hash, så tyder meget på, at de unges tab er blivende,” siger professor Merete Nordentoft fra Psykiatrisk Center København og formand for arbejdsgruppen bag rapporten.

Svært ved at fuldføre uddannelse

En anden vigtig konklusion i rapporten er, at et hyppigt hashforbrug i ungdomsårene er forbundet med en lang række sociale problemer. For eksempel relateres et storforbrug til øget fravær fra arbejdspladsen, kort uddannelsesniveau og konflikter med sociale netværk, ligesom det øger risikoen for aldrig at få en uddannelse.
”Vi finder, at et storforbrug af hash påvirker de unge i en sådan grad, at de ikke kan fastholde eller fuldføre en uddannelse. Det betyder, at jo større hashforbrug, jo større er risikoen for, at man ikke gennemfører sin uddannelse,” siger Merete Nordentoft.
Ifølge rapporten bruger 2,1 procent af de unge cannabis dagligt eller næsten dagligt. Godt 10 procent af de unge har brugt det inden for den seneste måned.
Du kan downloade og læse hele rapporten her: KLIK

Hvad mener du? Del gerne meninger og erfaringer i Facebook-opslaget herunder.

Ny rapport h%26#xe6;vder, at j%26#xe6;vnlig brug af hash i ungdoms%26#xe5;rene sv%26#xe6;kker indl%26#xe6;ringsevnen og hukommelsen, ligesom det mindsker...

Posted by Lokalavisen.dk on 30. maj 2015