Hvor er forsvundne Allan?
Københavns Vestegns Politi efterlyser 44-årige Allan Fobian Nielsen, som er forsvundet. Politiet frygter, at han vil begå skade på sig selv.
Allan beskrives som mand, ca. 185 cm høj, almindelig af bygning med kort brunt hår. Han kan ifølge familien være iført denim-tøj og kører muligvis i en mindre varebil - en Opel Zafira diesel, årgang 2000 i ukendt farve med nummerpladen WP 97 161.
Del efterlysningen - det kan gælde liv eller død
"Det er lidt af et mysterium, for han har senest haft adresse i Gentofte, men der har han tilsyneladende ikke opholdt sig. Han har sandsynligvis levet fra hånden til munden, og nu er familien blevet utryg, fordi den ikke har hørt fra ham," siger sagsleder Torben Sejling fra Københavns Vestegns Politi til Lokalavisen.dk.
Allan har været deprimeret gennem en længere periode, oplyser politiet.
Henvendelse til Københavns Vestegns Politi, vagtcentralen på tlf. 43861448.