Mand truede med at sætte ild til sig selv
Arkiv
En desperat mand kom torsdag eftermiddag ind på rådhuset i Frederiksværk og truede med at overhælde sig med brændbar væske og sætte ild til den, oplyser Nordsjællands Politi.
Overfaldsalarmen var aktiveret ved 13.30-tiden, patruljer kørte af sted til rådhuset og første patrulje fik hurtigt overtalt personen til at aflevere væsken, hvorefter personen blev bragt til undersøgelse. Episoden udviklede sig ifølge politiet meget udramatisk.