Forældre idømt 15 års fængsel for seksuelle overgreb mod døtre
Retten i Hjørring har onsdag fundet en 52-årig mand og 53-årig kvinde skyldige i seksuelle overgreb mod en 8-9-årig pige, der er kvindens datter og mandens steddatter. Manden fik 7 års fængsel, mens kvinden fik 8 års fængsel, oplyser Nordjyllands Politi.
Manden er dømt for flere tilfælde af samleje med pigen samt andre mindre seksuelle forhold mod pigen og for at have fået flere fremmede mænd til at have samleje med pigen.
Kvinden er blandt andet dømt for at have medvirket til, at den 52-årige have samleje med pigen og for medvirken til at flere andre mænd havde samleje med pigen. Hun er ligeledes dømt for at have medvirket til, at en unavngiven fremmed mand i 2001 havde samleje med en anden datter, da denne datter var cirka 10 år. Overgrebene mod den 8-9 årige fandt sted i en periode fra januar til oktober sidste år.
Ifølge Nordjyllands Politi har de dømte anket dommen.