Udlændinge var stuvet sammen i varerum
Jacob Nielsen
Politiets udlændingekontrolafdeling gennemførte mandag formiddag en kontrol af de rejsende, da færgen fra Rostock kom i land i Gedser klokken 11.
En bulgarsk Ford Transit var iblandt bilerne, der rullede af færgen. Foran sad tre mænd, men det viste sig ved nærmere eftersyn, at der sad yderligere otte personer på gulvet i varerummet bag i bilen, hvor der ikke var sæder. Føreren af bilen – en 23-årig mand fra Rumænien – blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Den 23-årige betalte en bøde på stedet, og fik at vide, at han måtte finde en anden transportmulighed at de otte passagerer i bilen, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.