Massivt politiopbud i Farum Midtpunkt
Helene Stolle;Martin Warming
Politiet er søndag aften mødt talstærkt op i Farum Midtpunkt.
Ifølge vagtchef Dan Houtved fra Nordsjællands Politi har der tidligere på aftenen været en eller anden form for et 'sammenstød' mellem nogle personer, og en bil er kørt galt.
Ifølge Furesø Avis' oplysninger er der blevet affyret skud i forbindelse med 'sammenstødet', men det kan Dan Houtved hverken be- eller afkræfte.
"Politiet har spærret Frederiksborgvej fra krydset ved Paltholmvej og ned til Eversgrunden, så man hverken kan komme ind eller ud af Farum Midtpunkt", fortæller Furesø Avis' medarbejder, der befinder sig på stedet, omkring klokken 22.50.
Furesø Avis følger sagen...