Fortsæt til indhold

Design-tyve på rov på Dalgas Avenue

Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra mandag 4. maj til tirsdag 5. maj

Krimi
Kim S. Andersen

I går - mandag - blev der stjålet designstole og PH- lamper fra et privat kontor på Dalgas Avenue.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Tyvene brød en dør op på 3. sal og stjal to Vico Nagistretti-stole, en Arne Jacobsen 'Ægget'-læderstol cognacfarvet, en Arne Jacobsen AJ3292 Oxford stol med høj ryg i sort læder, en Corona-lænestol i naturlæder, to PH 3/2 lamper i sort samt en PH gulvlampe 3½ i højglans.

Døgnet i øvrigt:
Indbrud i børnehave/vuggestue/fritidshjem
Musvågevej 8210 Århus V
Sket:01/05/2015 18:00 Til 04/05/2015 09:00
Rude knust. Der var umiddelbart intet stjålet.

Indbrud i skole
Nørreport 8000 Aarhus C
Sket:30/04/2015 17:00 Til 04/05/2015 08:00
Vindue opbrudt. Der var stjålet en bærbar Dell pc.

Indbrud i svømmehal/idrætsanlæg og lign.
Grønløkke Alle 8310 Tranbjerg Jylland
Sket:05/05/2015 00:05 Til 05/05/2015 00:05
Rude knust. Der var stjålet energidrik og is.

Indbrud i virksomhed i øvrigt
Jægergårdsgade 8000 Aarhus C
Sket:03/05/2015 18:00 Til 04/05/2015 10:00
Vindue opbrudt. Der var stjålet et kontantbeløb og diverse spiritus.



Indbrud i øvrigt
Sabro Skolevej 8471 Sabro
Sket:30/04/2015 17:00 Til 04/05/2015 12:30
Flere hængelåse klippet op. Det var endnu ikke opgjort, hvad der var stjålet.

Indbrud i privat beboelse
Attikavej 8530 Hjortshøj
Sket:04/05/2015 09:01 Til 04/05/2015 09:01
En 44-årig mand havde overrasket nogle indbrudstyve, som var ved at begå indbrud i hans hjem. Personerne kørte herefter fra stedet i en mørk bil i retning mod Spørring. Der var tre personer i, som alle lignede østeuropæere. Der er ikke yderligere beskrivelse af gerningsmænd eller flugtbil.


Indbrud i privat beboelse
Skejbygårdsvej 8240 Risskov
Sket:04/05/2015 13:55 Til 04/05/2015 14:18
Terrassedør opbrudt. Det var endnu ikke opgjort, hvad der var stjålet. Et vidne så, at døren var opbrudt og løb ind i lejligheden, hvor han traf to indbrudstyve. Det lykkedes de to mænd at flygte fra stedet. Mændene beskrives som værende arabiske af udseende, den ene i rød hættetrøje og den anden i blå hættetrøje.


Kørsel uden førerret
Viborgvej 8210 Aarhus V
Sket:04/05/2015 16:38 Til 04/05/2015 16:38
En 25-årig kvindelig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som herefter sigtede kvinden for kørsel uden førerret til det pågældende køretøj.