Fortsæt til indhold

Bandidos-rockere forlader Kolding

Krimi
Arkiv

Rockergruppen Bandidos har valgt at lukke deres lokale afdeling og flytte fra klubhuset på Værkstedsvej i Kolding. Det skriver JydskeVestkysten.

Det har dog ikke været muligt at fastslå årsagen til flytningen, men en anonym kilde har fortalt til JydskeVestkysten, at fraværet af nogle af de stærke rockere, der er blevet dømt og fængslet for blandt andet narkosalg, er en del af årsagen til beslutningen.

Borgmester Jørn Pedersen (V) er glad for nyheden og kalder det en glædens dag.

"Det gode politiarbejde har blandt andet medført, at de er blevet buret inde. Samtidig har vi sammen med politiet konsekvens været ude på Værkstedsvej for at give påbud og forkyndelser, fordi de ikke har levet op til kravene om at drive forretning og håndværk i området. Faktisk var vi lige nu meget tæt på at kunne have gået i retten med det formål at få dem ud af huset via rettens vej," siger Jørn Pedersen til JydskeVestkysten.