Efterlysning af kraftig og tynd tyv
Østjyllands Politis døgnrapport fra onsdag 20. maj til torsdag 21. maj
To gerningsmænd brød natten til 21. maj ind i en juicebar og en stand med elektronikprodukter på Immervad i Aarhus C. Her knuste de en glasmontre og stjal forskellige Apple-produkter.
De to gerningsmænd kørte fra stedet på scooter i retning mod Lille Torv. De beskrives som:
A: Kraftig af bygning, iført skimaske, blå vindjakke, lyse bukser, sorte sko med hvide såler.
B: Spinkel af bygning, iført skimaske, mørk jakke og mørke blå Adidas bukser.
Desuden blev en tredje person i en meget gul jakke observeret i forbindelse med indbruddet. Han stod på en nærliggende bro og talte i telefon og stak af i retning mod Mølleparken, da de to gerningsmænd kom ud af butikken, oplyser Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi beder eventuelle vidner eller andre, som måtte vide noget, om at kontakte politiet på telefonnummer 114.
Døgnet i øvrigt:
Indbrud i forretning i øvrigt
Graham Bells Vej 8200 Aarhus N
Sket: 21/05/2015 01:04
Rude knust. Politiets hunde gik spor fra indbrudsstedet og fandt ved nogle parkerede biler og en reklamebanner et maleri og et spisebord, som var gemt til senere afhentning.
Indbrud i privat beboelse - forsøg
Skt. Pauls Gade 8000 Aarhus C
Sket: 14/05/2015 19:00 - 20/05/2015 10:00
Dør forsøgt opbrudt. Ingen indstigning.
Færdselsuheld
Nordjyske Motorvej 8380 Trige
Sket: 20/05/2015 16:30
Harmoniksammenstød med fem involverede biler, sandsynligvis som følge af aquaplaning. Der skete ingen personskade.
Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
Bygaden 8520 Lystrup
Sket: 20/05/2015 02:05
En 18-årig mandlig bilist førte en personbil ad Bygaden mod vest uagtet, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Manden blev desuden fundet i besiddelse af euforiserende stoffer.
Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
Storskovvej 8260 Viby
Sket: 20/05/2015 23:30
En 36-årig mandlig bilist sad på førersædet med tænding på bilen uagtet, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Manden var desuden i besiddelse af euforiserende stoffer.
Kørsel uden førerret
Nordjyske Motorvej 8200 Aarhus N
Sket: 20/05/2015 10:40
En 28-årig mandlig bilist førte en personbil med efterspændt trailer uagtet, at han ikke havde erhvervet førerret
Kørsel uden førerret
Rytoften 8210 Aarhus V
Sket: 20/05/2015 18:11
En 26-årig mandlig bilist førte en personbil uagtet, at han ikke havde erhvervet førerret.
Kørsel uden førerret
Bispehavevej 8210 Aarhus V
Sket: 20/05/2015 20:13
En 18-årig mandlig bilist førte en personbil uagtet, at han ikke havde erhvervet førerret.
Frakendelsestid - kørsel i (motorkøretøj/stor knallert)
Søren Frichs Vej 8230 Åbyhøj
Sket: 20/05/2015 09:35
En 32-årig mandlig bilist førte en personbil uagtet, at han var frakendt førerretten.
Frakendelsestid - kørsel i (motorkøretøj/stor knallert)
Silkeborgvej 8230 Åbyhøj
Sket: 20/05/2015 17:03 - 17:05
En 28-årig mandlig bilist førte en personbil ad Silkeborgvej mod øst uagtet, at han var frakendt førerretten.
Frakendelsestid - kørsel i (motorkøretøj/stor knallert)
Betulavej 8361 Hasselager
Sket: 20/05/2015 18:40
En 33-årig mandlig bilist førte en personbil uagtet, at han var frakendt førerretten.