Fortsæt til indhold

Slog og truede datters 10-årig legekammerat

Krimi
Jacob Nielsen

En 48-årig mand fra Greve mistede søndag aften ved 20.30-tiden besindigheden på en legeplads i Gersagerparken i Greve. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Mandens datter legede på legepladsen sammen med en 10-årig pige, men de to børn blev på et tidspunkt uvenner, så den 10-årige havde skubbet til den anden pige. Hun hentede sin far – den 48-årig mand – som truede og slog den 10-årige på grund af hendes opførsel.
Politiet fik anmeldelsen fra den 10-åriges familie senere søndag aften og skal nu undersøge sagen nærmere og afhøre de forskellige parter i sagen.