Gjorde sig til tyv for en pose slik
Uddrag af Østjyllands Politits døgnrapport fra torsdag 11. juni til fredag 12. juni
Et butikstyveri blev 11. juni klokken 15.26 til et røveri, da en butikstyv skubbede en ansat i brystet for at komme ud af Aldi på Grønnegade i Aarhus C med en pose slik.
Gerningsmanden beskrives som:
Mand, arabisk herkomst, 20-25, sort hår, kort i siden og længere på toppen, iført sort Peak-jakke, hvid T-shirt, sorte jeans, solbriller og guldkæde.
Manden løb derfra i ukendt retning.
Oplysninger til sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefonnummer 114.
Døgnet i øvrigt:
Indbrud i bygning
Kaløgade 8000 Aarhus C
Sket: 10/06/2015 16:00 - 11/06/2015 08:30
Vindue opbrudt. Det er endnu ikke opgjort, hvad der er stjålet.
Indbrud i virksomhed i øvrigt
Toldbodgade 8000 Aarhus C
Sket: 12/06/2015 01:33
Vindue opbrudt. Stjålet: Apple Mac Book Pro 11”.
Indbrud i privat beboelse
Brorsonsvej 8260 Viby
10/06/2015 23:30 - 11/06/2015 07:15
Rude i kældervindue forsøgt aflistet og derefter knust. Stjålet: PH bordlampe 1/2 med hvid glasskærm, mobiltelefon mrk. iPhone 5s + oplader, solbriller mrk. Gucci, solbriller mrk. Alexander McQueen, Burberry hættetrøje, Mulberry damehåndtaske i lysbrun læder, Campomaggio damehåndtaske i brun naturlæder indeholdende Mulberry pung, RayBan solbriller, 2 stk. gavekort samlet værdi 700 kr., bilnøgle, Georg Jensen nøglering med nøgler.
Færdselsuheld
Nørreport 8000 Aarhus C
11/06/2015 07:55
En 21-årig mand og en 32-årig mand cyklede mod nord ad Mejlgade ud i krydset Mejlgade/Nørreport. Den 21-årige havde ikke set en anden, 32-årig cyklist, der på hans venstre side cyklede i samme retning. Den 21-årige svingede til venstre i krydset Mejlgade/Nørreport. Herved måtte den 32-årige undvige den 21-årige og cyklede derfor frontalt ind i en 59-årig mand, som cyklede ad Mejlgade i modsat retning. De to parter stødte hovederne sammen og denne ene blev kørt i en ambulance til kontrol på skadestuen.
Færdselsuheld
Djurslandmotorvejen 8520 Lystrup
11/06/2015 08:05 - 08:05
En 54-årig mandlig bilist, førte personbil ad 1. vognbane på Djurslandsmotorvejen mod nordøst, da han ud for kantpæl 6/8M72 overså 26-årig mandlig bilist, der holdt foran. Han påkørte bilen bagfra, hvorved den blev skubbet videre op i den forankørende, en 64-årig kvindelig bilist.