Ung mand pågrebet under to indbrud
Lokal 17-årig mand skar sig under indbrud i Grenaa Apotek
Politiet anholdt natten fra tirsdag til onsdag den samme 17-årige mand fra Djursland to gange.
I første omgang begik manden et indbrud i Grenaa Apotek kort før midnat kl. 23.50.
Den unge mand knuste en rude med en sten og stjal nogle ting fra apoteket, men blev opdaget af et vidne.
Derfor blev han afhørt i sagen og behandlet på hospitalet, fordi han havde skåret sig under indbruddet.
Fra Grenaa Apotek til Kiwi
Den 17-årige mand blev derefter løsladt, men kom senere på natten igen i nærkontakt med politiet.
Manden begik nemlig kl. 03.50 et indbrud i Kiwi på De Lichtenbergs Vej i Grenaa. Også her kom han ind ved at knuse en rude.
Politiet kom til stedet og anholdt den unge mand. Her kom de stjålne effekter efter for dagen ved at manden selv foreviste tre pakker cigaretter.
Manden er onsdag formiddag ved at blive afhørt og forventes derefter løsladt.