Fortsæt til indhold

Drone skal lede efter forsvundne Bente

Krimi
Jacob Nielsen

68-årige Bente Byskov Thers har været forsvundet siden mandag den 1. juni, hvor hun forlod sin bopæl i Hobro i mulig nedtrykt sindstilstand. Derfor vælger Nordjyllands Politi nu at efterlyse kvinden offentligt med foto.
Til Ekstra Bladet siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bruno Brix, at man i dag intensiverer eftersøgningen ved Mariager Fjord nær Bentes hjem.
"Vi sætter en drone op ude over vandet for at se, om der skulle været noget derude eller i området omkring fjorden," siger vagtchefen til eb.dk.
Bente Byskov Thers beskrives som: Spinkel af bygning, cirka 48 kilo, 163 centimeter høj, solbrændt og bærer briller.
Oplysninger gives til Nordjyllands Politi på telefon 1-1-4.