Fortsæt til indhold

Kvinde ville gå til Ballerup på togskinnerne

Krimi
Jacob Nielsen

Hvordan finder man vej hjem til Ballerup, hvis man er på gå-ben i Gislinge vest for Holbæk? En 45-årig kvinde fra Ballerup valgte torsdag morgen den nemmeste - men også farligste vej - jernbanen.
Klokken 08.51 fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at en kvinde var set gå på jernbaneskinnerne. Undervejs til stedet blev politiet kontaktet af togselskabet, som havde fået kontakt med kvinden. Hun havde været på besøg hos nogle bekendte i området og havde valgt den livsfarlige rute retur mod Ballerup.
Ifølge politiet blev hun fragtet til Holbæk Station, så hun kunne komme hjem på mere legal vis.