Nu skal afdød mand obduceres
Politiet håber at fastslå årsagen bag 52-årig mands død i løbet af onsdag
Mikkel Hansen
Syd- og Sønderjyllands Politi har siden i formiddags undersøgt et dødsfald i en lejlighed på Kongevej i Sønderborg.
De nærmere omstændigheder omkring mandens død er fortsat uklare, da politiet er sparsom med oplysninger.
Politiet betegner dog sagen som et "mistænkeligt dødsfald".
Politiet har ikke umiddelbart har kunnet fastslå, hvordan den 52-årige mand i lejligheden er død. Derfor vil der først foreligge yderligere, når der er sket obduktion.
Resultatet af obduktionen vil tidligst være klart i løbet af onsdag.