Fortsæt til indhold

Politiet jagtede knallertkører på stoffer

Krimi
Jeppe Rafn

Mandag ved 17.30-tiden satte politiet efter en ung mand på en knallert 45, som ikke ville følge patruljens påbud om at standse. Eftersætningen begyndte på Østerhåbsvej i Horsens og gik via Torstedsallé, Thorsvej og Ringvejen og endte i et kryds på Vejlevej ved Lidl, hvor knallertkøreren kørte overfor rødt og blev påkørt af en anden trafikant.
Undervejs havde den unge mand kørt venstre om et helleanlæg og flere gange kørt overfor rødt og set stort på sin ubetingede vigepligt. Det fortæller vicepolitiinspektør Peter Thaysen, Horsens Lokalpoliti.
Den unge mand er 22 år og fra Horsens. Det viste sig, at han var påvirket af euforiserende stoffer og er blevet frakendt førerretten, så han kan se frem til en hel del sigtelser i forbindelse med gårsdagens episode.