Fortsæt til indhold

16-årig pige fundet dræbt på hotelværelse

Krimi
Jesper Lundh

En kun 16-årig pige er fundet dræbt på et hotelværelse. Omstændighederne ved drabet er stadig mørklagt, men en 22-årig mand er anholdt i sagen.
Pigen blev fundet livløs på hotellet Marina Plaza i Helsingborgs havneområde natten til lørdag. Trods genoplivningsforsøg stod pigens liv ikke til at redde.
Den 22-årige mand fra Helsingborg blev hurtigt anholdt og sigtet for vold og drabsforsøg - en sigtelse der senere er ændret til drab.
Ifølge Helsingborgs Dagblad har politi og anklagemyndighed et ganske klart billede af, hvad der er foregået på hotelværelset, hvor manden og kvinden befandt sig, men chefanklager Eva-Marie Persson holder kortene tæt ind til kroppen.
"Jeg har i store træk klarhed over, hvad der er sket, men vil ikke gå i detaljer," siger hun til avisen.
Den anholdte er tidligere kendt af politiet, men ikke for grove voldsforbrydelser. Han var påvirket, da han blev anholdt, og sigtes også for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.