Tyv stjal med penge og smykker
Natalie Stratigos
En husejer på Brunhøj i Hørning fik sig en ubehagelig overraskelse, da han kom hjem og opdagede, at der havde været indbrud. Et vindue i badeværelset var blevet opbrudt, og der var stjålet penge og smykker fra huset. Indbruddet er, ifølge Jesper Duus, vagthavende ved Sydøstjyllands Politi, sket mellem torsdag den 2. juli klokken 17 og lørdag den 4. juli klokken 9.15.