Går kendt komiker over stregen?
"Jeg har endelig fået nazist meget styr på mine bilag"
Sådan skriver komikeren Omar Marzouk på en manipuleret valgplakat for Venstres statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen, der fremstilles som nazist med fadbamse-logo, Hitler-overskæg og SS-bogstaver i efternavnet. Plakaten har vakt massiv kritik.
"Så tabte Omar Marzouk sutten helt ned under gulvbrædderne. Unødvendigt, ulækkert og pinligt," skriver Venstre-kandidaten Jakob Engel-Schmidt på facebook.
Også i Det Konservative Folkeparti vækker plakaten harme.
"En ting er, at dette billede ikke er videre sympatisk (det er der jo så meget, der ikke er), men det er virkelig heller ikke sjovt sådan bare rent håndværksmæssigt, hvad humor angår," mener Mads Holger.
På Omar Marzouks egen facebook-side vælter kritikken også ind fra vælgere. Men komikeren mener, at Lars Løkke må tåle mosten.
"Prøv at hører her kære Venstre fodsoldater, jeg forstår godt at i skal ud og forsvarer jeres formand, men det ikke min skyld at hans ry i offentlighed er flosset, Løkke skal som alle andre kunne tåle hån, spot og latterliggørelse," mener Omar Marzouk.
Også Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl og Venstres Søren Pind er blevet fremstillet som nazist af Omar Marzouk, som dog også har lavet en plakat, hvor han selv er nazisst
Synes du komikeren er gået for vidt? Eller er det bare satire? Deltag i debatten på Lokalavisen.dks facebookside.
Komikeren Omar Marzouk fremstiller Lars Løkke Rasmussen som nazist. Går han for vidt? Skriv din mening.
Posted by Lokalavisen.dk on 1. juni 2015